
Jeg fotograferer mennesker, musik, kultur og virksomheder på hele Fyn – og tager også opgaver i resten af Danmark.
Portræt- og erhvervsfotografi
Et godt portræt skal både ligne personen og passe til sammenhængen. Jeg laver blandt andet medarbejderportrætter, pressefotos, profilbilleder og billeder til hjemmesider, årsrapporter og sociale medier.
Reportage, koncert og teater
Med mange års erfaring fra kultur- og musiklivet arbejder jeg diskret og sikkert i situationer, hvor øjeblikket ikke kan gentages. Billederne leveres udvalgt og færdigbehandlet til de medier, de skal bruges i.
Produkter, boliger og private begivenheder
Jeg løser også produktfoto, boligfoto, bryllupper og andre opgaver, hvor både det tekniske og menneskelige skal være på plads.